Kollektivisme og individualisme handler om menneskets forhold til det fællesskab, oftest familien, som det indgår i. Hvor stor plads har den enkelte i forhold til familiens? I hvor høj grad går det enkelte individs interesser forud for fællesskabets? Hvordan reguleres disse forskelle?
Læs her om teori bag brug af idealtyper.
Kollektivistisk livsform (A)
|
Individualistisk livsform (B)
|
Verdensbilleder/
Værdigrundlag |
Gud/religion. Natur. Familie/ familiære. Sammenfald ml. stat og religion. Gensidig økonomisk afhængighed. |
Videnskab. Stat i opdelte sfærer. Rationalisme. Økonomisk uafhængighed. |
| Autoriteter og magtforhold |
Synlige og konkrete magtforhold. Hierarkiske. Uligheder i autoritetsudøvelse accepteres.
Ydre autoritet værdsættes. |
Abstrakte og usynlige magtforhold. Modsætningsfyldte og uigennemskuelige magtforhold. Flad magtstruktur. Indre autoritet værdsættes. |
| Adfærdsregler |
Kendte og accepterede regler. Mange ritualer, vaner og skikke. Handlen på baggrund af moralsk legitimationsgrundlag. |
Abstrakte og foranderlige regler. Ritualer, vaner og skikke i forandring. Psykologisk legitimationsgrundlag |
| Forhold mellem kønnene |
Hierarkisk. Dominans er synlig, personlig og direkte. Parforhold er komplementære. Adskillelse mellem kønnene. Valg af partner i forhold til slægtskab, økonomi og social position. |
Lighedsideologi. Indirekte og usynlig dominans. Parforhold er supplerende. Venskab ml. kønnene. Romantisk grundlag for valg af partner. |
| Individ – og jeg opfattelsen |
Del af en kendt gruppe/ helhed. Vedvarende fællesskaber. Vi – før jeg’et. |
Selvudvikling. Frihed under indre ansvar. Midlertidige fællesskaber. Jeg’et – før vi. |
| Værdier i opdragelsen |
Familiens betydning. Respekt for autoriteter. Lydighed og opofrelse. Gruppetilhørsforholdet i centrum. |
Frivillighed i familierelationer. Selvstændighed og selvrealisering. Lighed. Individualisme. |
Kilden til skema over Forholdet til individ og kollektiv
Psykologen Libby Tatta Arcel (1990) har beskrevet nogle grundlæggende forskelle i måden at tænke individualistisk og kollektivistisk på.
Skemaet er lettere omskrevet og gengivet i ”Tværkulturelt forældresamarbejde” ved Karen Nørskov og Lone Sperschneider (2004). I ”Det somaliske barn – ud af skyggen” ved Karen Nørskov (1999) kan man læse en uddybning af forskelle mellem kollektivistiske og individualistiske livsformer.
