For at opøve metakulturel bevidsthed har vi brug for at lære den andens kultur at kende.
Jo mere indsigt i den andens ”kultur”, jo nemmere er det at finde ud af, hvordan kulturforskelle virker ind og derved at opnå interkulturel forståelse.
Mennesker, som vi har kulturen til fælles med, deler vi også synlig konkret og usynlig ukonkret viden og for-forståelser med. Det letter kommunikationen og mindsker fremmedgørelsen.
Det kan afhjælpe kommunikationen og forståelsen for et andet menneske, som vi ikke deler kulturen med, når vi får et indblik i den ”andens kultur”.
Når vi skal lære den andens kultur at kende, kan det ske ud fra to forskellige positioner. I den første positioner ser vi på ”den andens” kultur udefra. Det vil sige, at vi får generel baggrundsviden om kulturen ud fra en mere overfladisk ydre position.
I den anden position forsøger vi at forstå kulturen indefra. Det vil sige, at vi forsøger at leve os ind i kulturen på dennes betingelser. Når vi arbejder med at få indsigt i andre kulturer, er det nødvendigt samtidigt at forsøge at være bevidst om, hvordan vi er farvet af vores eget kulturberedskab.
At opdage den andens kultur må ikke være adskilt fra at opdage ens egen kultur. "Kultur" fungerer racistisk, hvis det er en menneskemodel, som vi bruger på bare at forstå "dem", men ikke os selv. (Unni Wikan, Gullestad, 2002)
Viden om den andens kultur kan gøre det nemmere at balancere kulturens betydning, således at vi ikke overdriver og heller ikke underdriver dette (link). Men forudsætningen er at vi ikke bruger denne viden til at putte den anden ind i en bestemt kasse: – Sådan er han eller sådan er hun! I stedet kan vi bruge en baggrundsviden som en platform til at udbygge det specifikke kendskab til det menneske, som vi står over for.
Læs evt. her om at undersøge og danne sig hypoteser, frem for at lave forhastede slutninger.
Læs om, hvordan baggrundsviden om andres kultur, kan blive en fejlkilde.
Her kan du finde øvelser og teori, som fortæller om:
