| A. Vægt på
lige relation mellem barn og voksen |
B. Vægt på ulige relation
mellem barn og voksen |
| Vægt på barnet som ”det
kompetente barn” |
Vægt på barnet som det ”lille
barn”, der ikke kan så meget endnu. |
| Vægt på indre styring –
”regulering” af barnet ved at inddrage barnet
selv |
Vægt på ydre styring –
”regulering” af barnet via ydre faktorer |
| Styring gennem aftaler, diskussioner, forklaringer,
argumentation, subtile psykiske måder at presse
på, f.eks. ved at give barnet skyldfølelse
– som eksempler på metoder til at inddrage
barnet selv. |
Styring gennem belønninger, straf,
statusforskelle i familien, stærke traditioner i
familien, klare for- og påbud uden diskussion –
som eksempler på ”ydre faktorer” |
| Vægt på abstrakte omsorgsformer
– f.eks. stimulation, at bygge på barnets
egen nysgerrighed, pædagogisk aktiviteter, motorisk
udviklende legetøj. |
Vægt på konkret og fysisk omsorg,
- f.eks. at made og give børn tøj på,
selv om de godt selv kan; vægte at børn altid
får mad, selv om de ikke selv vil; ikke ud i koldt
vejr; tæt fysisk kontakt. |
| Vægt på barnet som et selvstændigt
individ, der er noget uafhængigt af sin familie. |
Vægt på barnet som del af familien,
og i mindre grad som noget alene i kraft af sig selv. |
| Vægt på barnets egne ønsker
og behov. Barnets eget perspektiv er vigtigt |
Vægt på at gruppens ønsker
og behov opfyldes. Familien/gruppens perspektiv er vigtig. |
| Vigtigt at skabe optimale selvudfoldelsesmuligheder
for barnet |
Vigtigt at barnet lærer at tilsidesætte
egne behov for familien/gruppen |
| Vægt på at barnet har eget
”rum”, rettigheder og krav, - f.eks. at barnet
i tidlig alder har eget værelse, store mængder
af alderssvarende legetøj, egne penge, ret til
at udtale sig og diskutere |
Vægt på at barnets eget ”rum”
er knyttet til familiens, - f.eks. at barnet sover sammen
med familien, legetøj i stuen, har ikke egne penge,
lære at adlyde de voksne. |
| Barnet har særskilte rettigheder
og krav i samfundet, - f.eks. ”Børneråd”,
Børns rettigheder, FN´s børnekonvention
osv. |
Voksne varetager rettigheder og krav på
vegne af barnet, - derfor ingen særskilte offentlige
instanser for børn i samfundet |
| |
Det er vigtigt at skelne mellem ligestilling
og ligeværd.
Spørgsmålet om ligestilling versus hierarkisk
stilling handler udelukkende om, hvilken position og rollefordeling,
der eksisterer mellem menneskene, men ikke om hvilket
værd og respekt, vi som mennesker møder hinanden
med.
Relationer mellem mennesker kan sagtens være uden
ligeværd, selv om vi opfatter os selv som ligestillede.
Relationer, der baserer sig på en hierarkisk rollefordeling,
kan sagtens bygge på ligeværd og respekt,
selv om personerne ikke er ligestillede.
Evnen til at møde hinanden med ligeværd og
respekt har ikke nogen direkte sammenhæng med, hvilken
position der eksister mellem os (lige eller ulige). Det
handler om vores menneskelige og personlige kvalifikationer
– evnen til at ikke at føle bedreværd
eller mindreværd. |