Forholdet til individ og kollektiv (Arcel)

Kollektivisme og individualisme handler om menneskets forhold til det fællesskab, oftest familien, som det indgår i. Hvor stor plads har den enkelte i forhold til familiens? I hvor høj grad går det enkelte individs interesser forud for fællesskabets? Hvordan reguleres disse forskelle?

  Læs her om kilden til nedenstående skema

  Læs her om teori bag brug af idealtyper

  Kollektivistisk livsform Individualistisk livsform
Verdensbilleder/
Værdigrundlag
Gud/religion. Natur. Familie/ familiære. Sammenfald ml. stat og religion. Gensidig økonomisk afhængighed. Videnskab. Stat i opdelte sfærer. Rationalisme. Økonomisk uafhængighed.
Autoriteter og magtforhold Synlige og konkrete magtforhold. Hierarkiske. Uligheder i autoritetsudøvelse accepteres.
Ydre autoritet værdsættes.
Abstrakte og usynlige magtforhold. Modsætningsfyldte og uigennemskuelige magtforhold. Flad magtstruktur. Indre autoritet værdsættes.
Adfærdsregler Kendte og accepterede regler. Mange ritualer, vaner og skikke. Handlen på baggrund af moralsk legitimationsgrundlag. Abstrakte og foranderlige regler. Ritualer, vaner og skikke i forandring. Psykologisk legitimationsgrundlag
Forhold mellem kønnene Hierarkisk. Dominans er synlig, personlig og direkte. Parforhold er komplementære. Adskillelse mellem kønnene. Valg af partner i forhold til slægtskab, økonomi og social position. Lighedsideologi. Indirekte og usynlig dominans. Parforhold er supplerende. Venskab ml. kønnene. Romantisk grundlag for valg af partner.
Individ – og jeg opfattelsen Del af en kendt gruppe/ helhed. Vedvarende fællesskaber. Vi – før jeg’et. Selvudvikling. Frihed under indre ansvar. Midlertidige fællesskaber. Jeg’et – før vi.
Værdier i opdragelsen Familiens betydning. Respekt for autoriteter. Lydighed og opofrelse. Gruppetilhørsforholdet i centrum. Frivillighed i familierelationer. Selvstændighed og selvrealisering. Lighed. Individualisme.

©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov