At trænge ind i et andet virkelighedssyn

Nogle gange kan det synes som om, at den anden person taler ud fra en hel anden `verden´, end den man selv kender til.

”Børn leger for meget her”, sagde en palæstinensisk far til pædagogen i en børnehave. Pædagogen bliver forvirret og tænkte: ”Hvordan kan et fireårigt barn lege for meget?” Faderen er også forvirret og forstår ikke, hvad der foregår, når hans datter aldrig skal lære andet end at lege, spise og hygge sig.

Når vi ikke forstår, kan resultatet være, at vi tager afstand, bliver irriteret, ja, måske endda provokeret.

Møder på tværs af kulturer skal ofte gabe over vidt forskellige virkelighedsforståelser, forstået som bagvedliggende eksistentielle værdier, som man ikke er bevidst om man har, men som har meget stor betydning for ens holdninger f.eks. om børneopdragelse. Den palæstinensiske far, som synes, at hans barn leger for meget i børnehaven, har måske en bagvedliggende virkelighedsforståelse/antagelse om, at børns selvstændiggørelse og tidlige frihed til at vælge selv, ikke er godt, for derved bliver det et egoistisk og egenrådigt barn. Pædagogen ser det som en af sine fornemste opgaver at tilbyde børn mange stimulerende og udviklende aktiviteter, som deres selvstændiggørelse kan forme sig igennem. Begge parter tager for givet, at den anden forstår alle de bagvedliggende betydninger, der ligger gemt bag deres holdninger.

Her har vi brug for vores indlevelsesevne. Vi må prøve at tolke, hvilken betydning, som ligger bag det, der bliver sagt.
Marshall Rosenberg har udviklet teknikker inden for ikke-voldelig-kommunikation, som efterhånden bliver brugt verden over. Hans vigtigste værktøj er indlevelse, og det synes i store træk at gå igennem disse faser (Rosenberg, 2001):

©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov