
|
|
|
|
At se egen kultur
i billeder
Det er svært at få øje på vores egen
kultur, fordi den er ubevidst og usynlig for os selv. Men
ved at spejle den i noget helt anderledes bliver den synlig
for os. Antropologen, Frederik Barth skriver, at kultur først
træder i karakter i mødet med forskelligheden
(1969).
Den malaysiske antropolog Long Litt Woon kom til Norge som
ung udvekslingsstudent. Hun blev forfærdet over at opleve
den norske skole, der virkede meget uformel og nærmest
kaotisk i forhold til det, som hun var vant til. I Norge fik
eleverne fx lov til at spise og strikke i timerne, men det,
der overraskede hende mest, var, at nogle elever var kærester
uden at skjule det.
Om den efterfølgende bevidsthedsudviklende proces skriver
hun (Woon, 1992):
”Sådan opdagede
jeg Malaysia. Jeg blev bevidst om, at jeg havde forestillinger,
som jeg havde taget for givet, som jeg havde anset for så
selvfølgelige, at jeg ikke havde regnet dem som mulig
genstand for eftertanke (…). Det føltes nærmest
som om, at et tæppe man ikke engang er klar over, at
man står på, bliver hevet væk fra én.”
©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov
|
|
|