Metakulturel bevidsthed – at opdage
den andens kultur
Læsemetoden
Læsemetoden er god til at få et bredt og generelt indblik
i kulturelle livsformer og andres levevis, historie og lande.
Rent praktisk kan en bibliotekar bestille relevant litteratur hjem – ud
fra nedenstående overskrifter.
Det er en god ide at styre informationsmængden, således at
der bruges nogenlunde lige meget tid på hvert af følgende
fire områder.
- Konkrete betingelser i landet. – f.eks. klima, geografi,
historie, krige, politisk styreform etc.
- Familiens hverdag i
landet. Fx – familiemønster, religion,
barnets hverdag, forholdet mellem mand og kvinde.
- Virkelighedsforståelser.
Hvilke dybereliggende værdier er
karakteristiske? Jegets forhold i til familien. Opfattelse af Gud. Tidsopfattelse.
Menneskets væsen osv.
- Livet som minoritet i Danmark. Forandringer
i familiestrukturen. Ændrede
roller. Tab som følge af at flytte fra hjemlandet. At være
minoritet, leve under et assimilationspres, eventuelle diskriminationsformer
osv.
|
Nogle gange kan oprindelsesland/kultur have en stor betydning for levevis
i Danmark, andre gange kan det have ingen eller kun lidt betydning. ”Den
andens kultur” er sådan som pågældende forstår
sig selv og praktiserer sit liv i Danmark nu og her.
Som minoritet lever man under nogle særlige vilkår, som kan
have stor betydning for en persons hverdagsliv. Derfor kan generel viden
om minoritetssituation i Danmark være vigtig.
Det er en god ide, undervejs i arbejdet at trække paralleller til
egen kultur. Derved udvikler vi samtidigt bevidsthed om vores egen kultur.
Tilbage til At opdage den andens
kultur
©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov |