interkulturel.com

At underdrive kulturens betydning

En somalisk pige skal begynde i børnehaveklasse, og hun får i afskedsgave en ringbind med billeder, sange, eventyr og tegninger fra hendes tid i børnehaven. Forældrene tager den ikke med hjem inden sommerferien, og efter ferien ligger den stadig urørt, selv om forældrene hver dag kommer i institutionen, fordi der er andre søskende der. Personalet har brugt meget tid på at lave bogen, og er lidt skuffede over, at den ikke bliver brugt af barnet. De forventer, at forældrene vil bruge bogen sammen med deres datter til at mindes tiden i børnehaven.

Personalet føler sig lidt stødt ved, at de ikke tager den med hjem. Det er lidt respektløst, føler de. Der ligger et stort stykke arbejde i at lave bogen. ”Tænker forældrene da slet ikke på barnet?”, undrer de sig. Da de spørger moderen om, hvorfor hun ikke tager den med hjem, siger hun, at det er for at den kan være flot og pæn at vise til barnets lærer i børnehaveklassen (Omskrevet fra Nørskov, 1999).

Via udviklingsarbejde i institutionen får personalet kendskab til nogle af de dybereliggende forskelle mellem deres egne og forældrenes måde at tænke på børn. Det giver dem en større forståelse af, hvorfor de selv og forældrene handler, som de gør. Familien er ikke vant til at sætte barnet og dets individuelle behov i centrum, modsat personalet, der har mere entydigt fokus på det lille barn og dets behov. Familien har fokus på at den voksne – på hvordan man lærer børn at vise respekt over for den voksne.

Et lille barn kan nemt ødelægge sådan en bog, og det ville være at vise disrespekt over for både børnehavens personale og den kommende børnehaveklasseleder, hvis det skete. Hvor forældrene føler, at de viser respekt overfor værdien af bogen ved at passe på den, så den er fin og flot, synes personalet, at de ville vise mere respekt omkring det, hvis bogen var blevet brugt af barnet, og dets familie havde haft glæde af den, selv om den derved var blevet ødelagt. Hvor personalet har fokus på det lille barn, har forældrene fokus på de voksne omkring barnet. De ser nok mere deres barn som det ”lille barn” - et barn, der ikke kan så meget og derfor ikke skal have adgang til sådan en fin bog..
Hvor personalet før forstod situation som noget personligt – ”det er forældre, der ikke tænker på deres børn behov” og ”det er lidt respektløst” – flytter de sig til at se situationen med den ubrugte bog som noget kulturelt betinget. Forældrene misforstår de forventninger og muligheder, der er ved bogen. Derved bliver personalet opmærksomme på, at de skulle have forklaret forældrene mere om, hvordan bogen kan hjælpe barnet bedst, når det skal starte i børnehaveklassen.

Når man underdriver kulturens betydning, bliver personen tillagt et personligt motiv for en handling, som var udtryk for noget kulturelt. Der sker en personificering. I eksemplet her betyder det, at forældrene bliver mødt med en skjult fordomsfuldhed, og den virkelige kontakt og snak omkring, hvad bogen nu egentlig kan bruges til, bliver aldrig etableret.

Tilbage til At balancere det personlige og det kulturelle