At overdrive kulturens betydning

En tamilsk familie er meget nervøs ved, om deres datter spiser nok. Hver dag spørger de om, hvad hun har spist. Selv om de allerede har fået et svar fra én pædagog, spørger de også en anden pædagog på stuen (Omskrevet fra Thomsen, 1999).
Personalet bliver irriteret over forældrenes evindelige spørgen om barnets mad. Har forældrene ikke tillid til personalet? Tror de måske, at de lyver? De begynder at forklare forældrenes adfærd som noget kulturelt. ”Sådan er tamilere vist. De går altid så meget op i deres børns mad”, lyder det.

I forbindelse med udviklingsarbejdet begynder personalet at reflektere over deres holdning til denne tamilske familie. Ved en forældresamtale spørger de nu forældrene, hvorfor de altid er så optaget af barnets mad. Det viser sig, at den tamilske familie er meget nervøs ved, om barnet vokser nok, fordi deres første barn døde som spæd. Sorgen og angsten fra denne hændelse sidder endnu i dem, og de har derfor en angst for, at datteren, som nu går i børnehave, ikke vokser og udvikler sig, som det skal.

Det er svært at sige, hvad der får personalet til at gøre forældrenes optagethed af, om deres datter får noget at spise til noget kulturspecifikt, ”sådan er tamilere vist”, i stedet for at spørge og få en naturlig forklaring på det. Fra at forstå motivet for forældrenes problem med deres datters mad som noget uforståeligt i den tamilske kultur, bliver det forstået som en stor personlig tragedie i den tamilske families liv.

Personalet kan nemt indleve sig i, hvordan det er at have mistet et lille barn. Det giver nemt så stor en angst for at miste det næste, at forældrene bliver alt for optaget af, om den lille får nok at spise. Med den virkelige forståelse af forældrene kan personalet måske hjælpe forældrene til at komme videre, så at de kan slippe angsten for at miste deres datter.
Når vi overdriver kulturens betydning, betyder det, at vi nemt kommer til at overse væsentlige individuelle, personlige forhold. Det er ikke godt, for det virkelige motiv bliver aldrig synligt. Ikke kun kan det være en stor belastning for samarbejdet, men det kan også betyde, at væsentlige problematikker helt bliver overset. En anden fare ved at overdrive kulturens betydning og at ”kulturalisere” det, der sker, kan være, at vi ikke gør noget ved det. Det er jo bare ”de andres kultur”.

©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov

Tilbage til At balancere det personlige og det kulturelle