At balancere det personlige og det kulturelle

Forudsætning for god kontakt og dialog er, at ”den anden” nogenlunde forstår os, sådan som vi forstår os selv. Vi vil ikke tillægges motiver og holdninger, som vi ikke selv kan stå inde for. Vi vil også gerne undgå at tillægge vores modpart intentioner, som han eller hun ikke kan stå inde for.

I det interkulturelle møde kan det være svært at tyde hinanden. Fordi kultur stort set er umulig at definere klart, er der hele tiden risikoen for at mistolke betydningen. På den måde kan kulturforskelle lægge sig som et slør over vores tolkninger af hinanden. Vi kommer nemt til enten at overdrive eller at underdrive betydningen af det. Det kulturelt betingede bliver ikke tilstrækkeligt adskilt fra det personlige. (Inspireret af Bang, 1990)

Når man overdriver det kulturspecifikke, fortolker man noget unikt eller alment i personens situation som kulturelt betinget. Det personlige kan f.eks. være kønsforskelle, sociale, psykologiske, uddannelsesmæssige, økonomiske problemer eller en ”kantet” eller usikker personlighed. Når det personligt betingede forveksles med at være kulturelt betinget kaldes det at kulturalisere.

Når kulturens betydning underdrives, sker det modsatte. Der er intet eller kun lidt i situationen, som handler om kultur. Derimod er der noget alment eller unikt i personens historie eller situation, som har betydning. Personlige forhold bliver overdrevet. Det kan f.eks. være betydningen af for stort et arbejdspres, skilsmisse, dårlig økonomi eller en vanskelig personlighed, såsom at være irriterende, glemsom, ufølsom, usikker, negativ, kejtet eller ufornuftig. I stedet bliver det kulturelt betingede stort set overset. Det kaldes at personificere.

For at gennemskue og tolke situationen, sådan som personen selv oplever det, kan det være en hjælp at stille sig selv disse spørgsmål:
Hvad i situationen er kulturelt betinget?
Hvad i situationen er alment menneskeligt eller unikt for personen?

Der findes næppe nogle sikre og afgrænsede svar på disse spørgsmål. På grund af kulturs udflydende betydning er det meget vanskeligt. Men jo mere vi er i stand til at adskille et personligt motiv fra et kulturelt motiv, jo nemmere er det at forstå hinanden. Når der sker sammenblanding af, hvad der er personligt og kulturelt, vil forståelsen og fortolkningen af den anden forskyde sig, så personen føler sig misforstået.

Jo mere vi er i stand til at præcisere den kulturelle dimension, jo klarere vil de personlige forhold blive - eksempelvis betydningen af forskelle i køn, uddannelse, økonomiske og psyko-sociale vanskeligheder.

For at balancere – som linedanseren på sin line - må vi undgå at generalisere og at give færdige bedømmelser og forklaringer. I stedet må vi sætte hypoteser op, undersøge, spørge, undre os og reflektere, for at balancere hvad der i en situation er kulturelt, og hvad der er personligt betinget.

Her kan du se en model, som skal illustrere, hvordan den personlige og den kulturelle dimension hele tiden flytter sig i, når man skal tolke andre. Dette sker også på gruppe- og samfundsniveau.

Her kan du se et eksempel på at kulturens betydning bliver overdrevet (kulturalisere)

Her kan du se et eksempel på at kulturens betydning bliver underdrevet (personificere)

Begge eksempler stammer fra udviklingsprojektet Øje for barnets kultur. (Thomsen, 1999. Nørskov, 1999)

©VerdensBørn
Interkulturel.com
Karen Nørskov